tirsdag den 3. september 2013

VAKUUMPAKKET DSB...


Jeg har min sodavand, jeg har min pung, jeg har en plads og jeg har musik i ørene. Sodavanden hjælper med at dulme følelsen af, at være lidt for tæt pakket med en masse fremmede mennesker. Pladsen giver mig en smule luft og holder mig adskilt fra min sidemakker, en kvinde i 40’erne med snuden dybt begravet i et hestemagasin. Musikken lukker den larm ude der ellers ikke burde befinde sig i stillekupeen. September måned… ”Rejs gratis mellem Hobro og Frederikshavn i hele september måned”. Folk udnytter virkelig muligheden de har for at komme til Aalborg og tilbage igen for 0 kr. Forståeligt… Håber de er glade. Vi med ungdomskort rejser nemlig ikke gratis, september er betalt og pengene er trukket fra kontoen. Om jeg er en smule bitter… Tja, det kan man godt sige. Men turen går hjem, hjem i min seng med fjernbetjeningen i hånden og tegnefilm i fjernsynet (Nej, det bliver man aldrig for gammel til!!!).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar